EWHL: Hvidovre tog to sejre i Østrig

Foto: Martin Ladegaard

Hvidovres ishockeykvinder er kommet glimrende fra start efter nytår og tog i weekenden den lange tur til Kapfenberg i Østrig. Og det endte med succes i Elite Women’s Hockey League-kampene mod bundholdet Neuberg Highlanders.

Lørdag vandt Hvidovre med sikre 4-1 i kamp, hvor hjemmeholdet fik et hav af udvisninger. Det udnyttede Hvidovre og fik to scoringer i powerplay til både 3-1 og 4-1. Polske Kamilla Wieczorek scorede to gange i overtal, og de øvrige kasser blev sat ind af Julie Jensen og Mia Bau Hansen. 

De forsvarende danske mestre havde ikke mange folk med i Østrig denne weekend, men Neuberg havde også en smal trup med til kamp.

De 11 Hvidovre-markspillere oplevede ligeledes en hård kamp søndag middag, hvor hjemmeholdet på ingen måde kunne matche gæsterne, der vandt stensikre 8-1.

Natalie Perry scorede to gange, mens de øvrige mål var fordelt på seks forskellige spillere. 

Dermed kunne Hvidovre-spillerne glæde sig over fornøjelig stemning på den lange bustur hjemad, hvor de kunne glæde sig over at have passeret SKP Bratislava på sjettepladsen i tabellen. Hvidovre har 18 point for 12 kampe og næste weekend venter en vanskelig opgave, når de forsvarende danske mestre møder Vienna Sabres.

  Team GP W L OTW OTL GF GA GD PTS
1 KMH Budapest 13 10 2 1 0 70 19 +51 32
2 EVB Eagles Südtirol 13 9 1 0 3 48 31 +17 30
3 EHV Sabres Vienna 11 9 1 1 0 72 19 +53 29
4 Aisulu Almaty 16 7 7 1 1 37 41 -4 24
5 DEC Salzburg Eagles 13 6 4 3 0 49 20 +29 24
6 Hvidovre IK 12 6 6 0 0 36 36 +0 18
7 HC SKP Bratislava 13 5 7 0 1 35 33 +2 16
8 Southern Stars 14 0 13 1 0 16 104 -88 2
9 KSV Neuberg Highlanders 13 0 11 0 2 15 75 -60 2