Esbjerg henter angriber med 225 AHL-kampe på cv’et

Vojens Efterskole
Vojens Efterskole

Marc Hagel har spillet en enkelt sæson i Europa og 225 kampe i AHL, og nu skal canadieren for den kommende sæson være nøglespiller i Esbjerg Energys forsøg på at erobre mesterskabet tilbage efter sæsonens semifinalenederlag mod Aalborg. Det skriver Esbjerg i en pressemeddelelse. Klubben henter Hagel i norske Lørenskog, hvor han i den forgangne sæson blev topscorer. 

Marc Hagel er født og opvokset i Hamilton, Ontario. Han har bl.a. været tilknyttet NHL-klubben, Minnesota Wild, hvor han i 2015 blev udstyret med 2-årig kontrakt, hvor han optrådte for deres farmerhold Iowa Wild i AHL. Målet om at spille i verdens bedste liga, NHL, er endnu ikke lykkes, men der holdes stadig godt øje med Marc Hagel på allerhøjeste niveau, da Ottawa Senators i 2017 sikrede sig de fremtidige rettigheder til ham, skriver Esbjerg.  

-Vi får en spiller ind med stor erfaring og gode lederegenskaber, og det har vi brug for efter at have ”mistet” vores tre kaptajner de seneste tre sæsoner. Marc Hagel kommer med masser af hårdt arbejde og energi til truppen og har bl.a. spillet sammen med Carson McMillan i AHL, fortæller cheftræner Mark Pederson.

Før de fem sæsoner i AHL spillede Marc Hagel universitetshockey i Princeton og Miami, hvor han sideløbende med ishockeykarrieren fik en kandidatgrad i statskundskab. Med sine 180 cm og 86 godt fordelte kilo er det en spiller, der både kan bruge hovedet og fysikken på isen.

-Marc er en klog spiller, som er brugbar i mange af spillets aspekter. Generelt har vi kun hørt godt om ham som person og som ishockeyspiller, så vi glæder os til meget til, at han bliver en del af Energy, og meldingen fra Marc selv er, at han med stor spænding ser frem til det bliver august, hvor han støder til i Esbjerg, fortæller Mark Pederson.

Med tilføjelsen af Marc Hagel har Esbjerg Energy nu to importspillere på plads (Colin Vock og Marc Hagel) samt seks danske spillere (Mathias Seldrup, Nicolaj Henriksen, Andreas B. Pedersen, Anders Koch, Jeppe Vinter og Andreas Grundtvig) på kontrakt