Esbjerg Energy kan genvinde lokal pris

Foto: Jan Korsgaard

I fjor vandt Esbjerg Energy både det danske mesterskab og den lokale idrætspris, som er en prestigefyldt en af slagsen i den vestjyske energimetropol.

I år er Esbjerg Energy igen nomineret til Esbjerg Kommunes idrætspris, skriver Energys hjemmeside.

De tre nominerede til prisen er:

  1. Esbjerg Energy
  • DM-guldet blev sikret på hjemmebane efter et stærkt slutspil, hvor SønderjyskE, Frederikshavn og Gentofte blev besejret.
  1. Team Esbjerg
  • Sikrede sig pokaltitlen i Santander Cup efter finalesejr over København.
  1. Ribe Esbjerg HH
  • Spillede et flot slutspil, som betød DM-semifinaler mod Skjern og en tabt bronze-serie til Bjerringbro/Silkeborg.

Disse tre klubber er valgt af priskomitéen, der består af borgmester Jesper Frost Rasmussen, formand for Esbjerg Idrætsråd Villy Grønt samt sportsjournalist på Jydske Vestkysten Chris U. Pedersen.

Med den årlige uddeling af idrætsprisen – fredag den 2. februar, betyder også, at kampen mod SønderjyskE er rykket frem.

Esbjerg Energy spiller således hjemme mod SønderjyskE, fredag den 2. februar klokken 17.30.