Er Kunyk færdig i Gentofte?

Gentofte stillede i aften med en ny angriber i form af canadiske Francis Verreault-Paul, der fik en fremragende debut med to scoringer i 2-3-nederlaget mod Esbjerg.

Ganske interessant var det også – som en læser af den opmærksomme slags har fortalt os i aften – at kigge på kamprapporten, der talte otte imports for Gentofte Stars. Da man ikke må have mere end otte udlændinge i truppen ad gangen, må det nødvendigvis betyde, at klubben har sagt farvel til sin absolutte stjernespiller Cody Kunyk.

Han har været skadet siden seneste landsholdspause og må nu på en eller anden måde være sendt videre i karrieren – eller til yderligere behandling – for at blive erstattet af Francis Verreault-Paul. Vi forsøger at få bekræftet udskiftningen i løbet af lørdagen.

Gentofte stillede i aften med følgende udlændinge: Francis Verreault-Paul, Teemu Seppänen, Matus Rais, Dominik Kadura, Robert Jekimovs, Lauri Karmeniemi, Jeff Terminesi og Artem Iossafov. Og det kobbel levner altså ikke plads til flere efter de gældende “gentleman-regler” om otte udlændinge i truppen pr. hold.