Endnu et knapt nederlag til Herning i Tyskland

Herning Blue Fox måtte efter endnu et knapt nederlag nøjes med fjerde- og sidstepladsen ved turneringen i Garmisch-Partenkirchen i Sydtyskland.

Midtjyderne tabte i går semifinalen mod Düsseldorfer EG med 3-4, og i dag blev Herning igen overvundet, denne gang af hjemmeholdet SC Riessersee, der vandt 3-2.

Samtlige mål blev scoret i kampens første halve time, hvor Herning kom bagud 0-2. Men et tjekkisk dobbeltslag af Adam Hamlik og Ales Sova fik udlignet for Blue Fox.

Louke Oakley nettede i tiden 29:46 for Riessersee, der dermed kunne lade sig fejre af hjemmepublikummet. Blue Fox-spillerne må den lange vej hjem uden sejre, men med to stærke matchninger i bagagerummet.