Emil Kristensen lejes ud til Oskarshamn

Foto: Jan Korsgaard

Landsholdsbacken Emil Kristensen har haft svært ved at få spilletid i Rögle i SHL, og nu skifter han til sin tidligere klub, IK Oskarshamn i Allsvenskan. Foreløbig på en to ugers lejekontrakt.

– Vi har søgt en back siden Anton Santesson forlod truppen. Nu låner vi Emil Kristensen, som vi kender godt fra de sidste sæsoner. Lånet er i første omgang på to uger, og Emil kan kaldes tilbage, hvis Rögle får skader på backsiden. Det er en god løsning for os, og Emil behøver spilletid, siger Oskarshamns sportschef Roger Jönsson til Oskarshamns hjemmeside.