Video: Eller med vigtigt mål i Canadiens-sejr

Montreal Canadiens vandt i nat 4-2 over Boston Bruins, og det var med danske Lars Eller i en fin rolle. Eller scorede nemlig Canadiens’ 2-2-mål, da han var først over en retur på Alex Galchenyuks skud efter 48 minutter.  Eller fik prikket pucken ind gennem Jonas Gustavssons benskinner.

I slutfasen scorede David Desharnais og Max Pacioretty to gange og sikrede dermed Canadiens sejren. 21288 tilskuere i et som sædvanlig fuldsat Bell Centre i Montreal jublede heftigt over hjemmesejren.

Lars Eller noterede sig for godt 13 minutter på isen og fik et nul i plus/minus-statistikken, og målet var danskerens fjerde for sæsonen.

Canadiens er stadig på sikker playoff-kurs og har suveræne 27 point i 16 kampe, hvilket er nok til stensikker førsteplads i Eastern Conference.

Se Lars Ellers scoring her: