EIHL: Mustukovs slår alle rekorder

Foto: Jan Korsgaard

Den tidligere Aalborg-, Odense- og Esbjerg-målmand, lettiske Ervins Mustukovs, er for øjeblikket helt fænomenal i den britiske liga, Elite Ice Hockey League (EIHL).

I går vandt Mustukovs’ klub, Sheffield Steelers, 3-0 over Manchester Storm, og det var fjerde kamp på stribe, letten holdt buret rent.

Blandt andet var “Moose” som han kaldes i England, suveræn i de to opgør mod rivalerne fra Nottingham, som Sheffield vandt med 4-0 og 5-0 foran i alt over 16.000 tilskuere i de to hockeyhovedstæder i Storbritannien. Patrick Galbraith stod ingen af de to dueller for Nottingham, som er hårdt presset på kræfter efter det hårde CHL-eventyr tidligere på sæsonen.

Mustukovs har inkluderende Challenge Cup-kampen mod Dundee – som tilsyneladende også tæller med i regnskabet –  holdt buret rent i lige over 300 minutter i træk og dermed lige nu den store helt i Sheffield.

Trods Mustukovs og Sheffields gode form er der dog et stykke op til tabeltoppen, hvor Cardiff troner for øjeblikket i den britiske liga, der er tiltagende i styrke, og hvor grundspilssejren betyder mere end slutspillet. Den britiske mester er vinderen af grundspillet.

Form
1. Cardiff 29 19 3 1 6 115:80 45
2. Belfast 30 17 3 1 9 119:96 41
3. Sheffield 30 17 0 3 10 108:66 37
4. Guildford Flames 29 14 1 6 8 117:90 36
5. Manchester 28 12 4 3 9 103:83 35
6. Nottingham 27 10 6 3 8 84:86 35
7. Fife 24 14 3 0 7 98:63 34
8. Coventry 29 10 2 4 13 94:86 28
9. Braehead 29 12 0 2 15 75:101 26
10. Milton Keynes 30 9 3 1 17 95:114 25
11. Dundee 27 6 2 3 16 62:113 19
12. Edinburgh 28 3 0 0 25 59:151 6