EIHL: Galbraith reddede 58 skud i rivalopgør

Foto: Jan Korsgaard

Skal man gøre sig populær hos Nottingham Panthers-fansene, skal man spille storkampe mod de evige rivaler fra Sheffield.

Derfor må Patrick Galbraith stå til stående applaus i aften, når Nottingham møder Manchester Storm på hjemmebane.

I aftes vandt Panthers nemlig med 3-2 hos Sheffield, ikke mindst via en vild kamp af danskeren, der tog hele 58 af 60 Sheffield-skud. En helt vanvittig præstation af Galbraith, der sammen med andre danske målmand ude omkring i Europa og i Metal Ligaen fortsætter med at skabe positive rubrikker for landstræner Janne Karlsson op til VM på hjemmebane i maj.

Nottingham førte 3-0 – blandt andet på mål af den tidligere Aalborg Pirates-spiller Mike Vaskivuo – og var derefter udsat for et tungt bombardement i tredje periode. Rivalerne nåede dog ikke op, og Galbraith kunne lade sig hylde af de medrejsende fans.

Med 92,6 i redningsprocent er Galbraith stadig bedst i hele Elite League.

I kampen om pladserne i slutspillet led Lukas Lundvald Nielsen og Dundee et kostbart nederlag til Coventry Blaze, der vandt med sikre 7-3 hjemme i Skydome Arena.

Med to point leverede Lukas Lundvald dog igen en kamp, der nok skal styrke hans aktier frem mod en kontrakt for den kommende sæson – måske i EIHL igen.