ECHL: Thunder bragede til sidst

Det lignede længe, at Adirondack Thunder og Mads Eller forgæves bragede løs mod gæsterne fra Reading Royals i nytårsbraget, der måtte ud i straffeslag, før værterne kunne trække sig sejrrigt ud af kampen.

Eller bragede også forgæves i opgøret, hvor den danske forward havde fem skud på mål – dog uden at få stoppet pointtørken.

Thunder havde hele 41 skud på mål i opgøret, hvor de to keepere Ken Appleby og Adam Morrison blev kåret til kampens første og anden stjerne.