ECHL: Eller på tavlen med assist

Foto: Jan Korsgaard

Mads Eller lavede som den eneste Adirondack Thunder-spiller en assist i kampen mod Norfolk Admirals, der sejlede hjem med en 6-1 sejr.

Efter en målløs første periode kom Admirals foran kort inde i anden periode. Thunder udlignede midtvejs i perioden, da Eller lagde op til Jeff Silengos scoring. Tredje periode blev en lang nedtur for hjemmeholdet, da Admirals bragte sig foran efter blot 33 sekunder, inden de på de efterfølgende 12 minutter udbyggede føringen tre gange.