EBEL: Dahm og Poulsen starter forfra i slutspilsjagt

De to danskere i østrigsk ishockey, Sebastian Dahm og Morten Poulsen, har afsluttet grundspillet med deres Erste Bank Eishockey Liga-klub, Graz 99ers. Fyringen af Todd Bjorkstrand kom tidligt i sæsonen, og gav umiddelbart pote i form af en opgangsperiode, men derefter gik det igen nedad i form for Graz-mandskabet, der kun formåede at holde de to absolutte bundhold, Innsbruck og Olimpija Ljubljana.

Slovenerne har i øvrigt spillet hele sæsonen med et halvt juniorhold, og har været på randen af fallit i en stor del af sæsonen. De slovenske hold har svært ved at følge med økonomisk i den pengestærke EBEL.

For Sebastian Dahm blev sæsonen god. Den danske keeper holdt Graz inde i mange kampe, og han er i den grad blevet en respekteret målmand i den stærke liga. Med en redningsprocent på 92,8 har han placeret sig på andenpladsen i grundspillet (44 kampen) og hans GAA på 2,58 er fin set i forhold til, at han har bevæget sig på et bundhold i ligaen.

Morten Poulsen lavede fornuftige 26 point i 44 kampe i grundspillet, og herningenseren har i perioder også været blandt de mere markante angribere hos Graz. Hans plus/minus-statistik tæller dog ned i det samlede regnskab, for kun hans holdkammerat Stephan Werner (-25) har været ringere i det regnskab i hele ligaen, hvor også Maks Selan fra Ljubljana står med -23 som Poulsen.

Det gode for Graz er, at det hele – næsten – begynder forfra. Efter 44 kampe er ligaen knækket over i to dele á seks hold. De seks øverste spiller placeringsrunde og er allerede med i kvartfinalerne, mens de seks nederste kæmper om de sidste to pladser i kvartfinalerne.

De seks hold i begge “mellemspil” begynder turneringen med henholdsvis 6, 4, 2, 1, 0 og 0 point, og det vil altså sige, at Graz 99ers, Poulsen og Dahm blot er tre point fra en plads i slutspillet på nuværende tidspunkt. Havde grundspillet bare kørt videre i placeringsrunden, var Graz 12 point efter Klagenfurt på ottendepladsen.

Nedenfor den afsluttende tabel i grundspillet og stillingen i de to placeringsrunder:

Grundspillet: 

1. Salzburg 44 26 5 3 10 168:112 91
2. Linz 44 23 6 4 11 137:107 85
3. Znojmo 44 22 4 3 15 157:116 77
4. Vienna 44 20 6 2 16 125:102 74
5. Bolzano 44 20 4 5 15 120:111 73
6. Dornbirn 44 21 2 6 15 126:108 73
7. Villach 44 21 2 5 16 120:106 72
8. Klagenfurt 44 18 4 6 16 139:142 68
9. Fehervar AV19 44 14 6 4 20 105:123 58
10. Graz 44 14 4 4 22 94:123 54
11. Innsbruck 44 11 2 5 26 98:152 42
12. O. Ljubljana  44 4 5 3 32 85:172 25

Placeringsrunde A – alle hold i kvartfinalen: 

1. Salzburg 0 0 0 0 0 0:0 6
2. Linz 0 0 0 0 0 0:0 4
3. Znojmo 0 0 0 0 0 0:0 2
4. Vienna 0 0 0 0 0 0:0 1
5. Bolzano 0 0 0 0 0 0:0 0
6. Dornbirn 0 0 0 0 0 0:0 0

Placeringsrunde B – Nummer et og to i kvartfinalen: 

1. Villach 0 0 0 0 0 0:0 6
2. Klagenfurt 0 0 0 0 0 0:0 4
3. Fehervar AV19 0 0 0 0 0 0:0 2
4. Graz 0 0 0 0 0 0:0 1
5. O. Ljubljana 0 0 0 0 0 0:0 0
6. Innsbruck 0 0 0 0 0 0:0 0