EBEL: Dahm med redningsprocent på 97,5 i premieresejr

Foto: Jan Korsgaard

– Dornbirn havde chancer fra start, men Sebastian Dahm var fra første øjeblik en sikker mand i Graz, skriver den lokale “Kleine Zeitung” om Graz 99’ers-premieren i Erste Bank Eishockey Liga i aftes.

0-0 efter første periode og anden periode, hvor canadieren Kyle Beach brillerede med et hattrick for Graz, der i løbet af de midterste 20 minutter vendte 0-1 til 4-1.

Kyle Beach kom til Graz fra Salzburg i fjor og synes at være en god mand i angrebet, men ikke mindst fortsatte Dahm sine flotte takter fra i fjor, hvor han var blandt ligaens bedste målmænd.

Landsholdsmålmanden reddede 39 af 40 skud og var dermed en af de bedste for Graz.

I øvrigt bød EBEL-premieren på et ganske opsigtsvækkende resultat rent ciffermæssigt, da Innsbruck vandt med hele 8-7 over gæsterne fra Bolzano. Et regulært målorgie.