DM-ishockey: For første gang i 32 år…

Vojens Efterskole
- Foto: Bluelinemedia.dk

Et par spændende statistikker leveret af et par af Faceoff.dk’s gode venner, statistikerne Kim Blasius og Per Jessen fra det sønderjyske. 

Rungsted vandt bronze og med tre nye medaljevindere i forhold til i fjor, skrives der faktisk en slags historie i dansk ishockey i denne sæson. Det er nemlig første gang i 32 år, at vi skal have tre nye hold med medaljer. 

I 1983/84 vandt Herlev guld, mens AaB Ishockey vandt sølv. Rungsted vandt bronze. 

Året efter havde vi den “berømte” tilmeldingsturnering, hvor alt blev rystet og samtlige klubber kunne tilmelde sig. 

Her vandt Rødovre guld, Herning fik sølv, mens Esbjerg tog bronzen. 

En vældig omskiftelig sæson altså i Metal Ligaen, hvor vi i hvert fald ikke kan klage over, at det eller de samme hold dominerer sæson efter sæson for øjeblikket. 

Samtidig må vi konstatere, at det heller ikke synes at være en kæmpemæssig fordel at vinde grundspillet i den her epoke.

Siden 2007 har vinderen af grundspillet blot vundet DM to gange. Det var SønderjyskE i 2010 og 2014. Ellers er DM-vinderen altså kommet fra baghjul, som nedenstående grafik viser.