DM-FINALE hos kvinderne: Drama i vente i Herlev i aften

Vojens Efterskole
Vojens Efterskole

Det varer ikke længe, før Herlev og Hvidovre tørner sammen i den anden DM-finale hos kvinderne. 18:45 mødes de to giganter i kamp to i bedst af tre serien, hvor Herlev fører 1-0 efter sejr i straffeslag i den første kamp. 

En af de rutinerede spillere hos Herlev er Sofie Clausen, der glædede sig over sejren i den første kamp onsdag. Tre gange var Herlev bagud.

– Vi viste stor moral ved at komme tilbage efter at have været bagud flere gange. Vi formåede at holde en god stemning i boksen. Og kæmpe videre efter hvert mål. Vi vidste, at de var farlige og ville komme til at score på os. Men så er det bare at komme videre derfra, siger Sofie Clausen, der bemærker, at Herlev har trænet lidt hårdere i den her sæson end tidligere. 

Og samtidig har hun stor respekt for aftenens modstander. 

– Der er ikke så stor forskel på spillerne i forhold til sidste sæson. Vi har stort set samme trup. Minus Lili Friis Pearl, som er draget til USA for at spille College-hockey. Tilgengæld har Hvidovre mistet en del spillere til Malmø. Men de har stadigvæk en sindssyg god og bred trup. Vi har trænet mere offioce- træning denne sæson i forhold til sidste. Måske det er det, som betaler sig nu. At vi er blevet stærkere.

Når man siger Herlev, må mand også sige Silke Glud., som hele vejen gennem sæsonen har hældt mål ind og nåede også et kort ophold i Luleå. Hvad betyder hun for jer?

– Silke er bare en fantastisk spiller. Det er faktisk nogen gange svært at følge med hende, for hun er ret hurtig. Hun er iskold og bevarer overblikket i pressede situationer. Og så kan hun både sætte en kasse og spille sine medspillere fri. Hun er virkelig en stjerne, siger Sofie Clausen.

Kan Herlev snuppe mesterskabet for første gang i en håndfuld år i aften? Der er lagt op til gysertime i aften i Herlev. 

Kampstart 18:45.