Division I: Vikings på randen af exit, Rødovre blanker Herning

Vojens Efterskole
Foto: Peter Jensen
Vojens Efterskole

Jutland Vikings havde en enkelt fremragende supporter med i Gentofte i går (se billedet), der på ingen måde lægger skjul på sit tilhørsforhold til klubben, og manden – der vist nok kalder sig Jutland Vikings Berserker – må være 1. divisions absolut mest dedikerede fan.

I går kunne han dog ikke hjælpe det østjyske hold, der efter 1-11 i den første kamp tabte 1-5 hos favoritterne fra Gentofte.

Nicki Kisum og Christian Hee Foss scorede for Gentofte i første periode og lagde dermed grundstenen til sejren. De to hold delte anden periode med scoringer af Mathias Rugholm (Gentofte) og Casper Ruggard (Vikings). 

Vikings stillede med lige knap tre fulde kæder, og måske var det, hvad der kom til udtryk i tredje periode, hvor hjemmeholdet satte yderligere to scoringer.

Jesper Bøgh Horsted og Christian Chapman sørgede for 2-0-føring til Gentofte, inden serien fortsætter i dag, hvor grundserievinderne kan lukke med en sejr.

Det samme kan Rødovre i dag i Herning.

1-0 til Metal Liga-holdet i Vojens fredag, og 3-0 og nu 2-0 til Rødovre i serien i 1. division. Rødovre har kronede dage i defensiv zone for øjeblikket og i går holdt Frederik Jakobsen buret rent, mens Alberto Pison og Dennis Christijansen scorede for det farlige slutspilshold fra Vestegnen, der nu fører 2-0 i serien over de jyske mestre fra Herning.

Kamp tre spilles i eftermiddag.