Division I: Vigtige Vojens-point mod Amager

Foto: Jan Korsgaard

I de fire seneste kampe i Division I har Amager scoret 20 gange og kun tilladt modstanderne tre mål – med 12 sikre point til følge. De grønklædte amagerkanere lignede et hold på kurs mod førstepladsen i grundspillet, og den kamp er Peter Enehags tropper stadig med i.

Men i dag tillod Amager et for øjeblikket sjældent nederlag, da det blev til et nederlag på 3-4 i SE Arena i Vojens efter straffeslag. Det var dagens mest spændende match, der blev gennemført foran 107 tilskuere og med et Vojens-mandskab, der havde hele kavaleriet af unge SønderjyskE-spillere med.

Blandt andre Martin Eskildsen, Frederik Rasmussen, Marc Sørensen og Nikolaj Carstensen, der alle var i opstillingen i fredagens kamp mod Gentofte Stars i Metal Ligaen.

Vojens skulle mere eller have point for at holde trit i kampen om pladserne i slutspillet, men Emil Grandal bragte gæsterne foran 1-0 efter blot 19 sekunder. Før perioden var ovre, havde Frederik Rasmussen udlignet for sønderjyderne.

Mål af Daniel Madsen og Thor Stokholm (SønderjyskE) og Jimmi Oor betød, at stillingen efter anden periode var 3-2, og samme Jimmi Oor var på plads efter 45 minutter, da han udlignede for Amager.

Og så trak holdene altså hinanden helt ud i straffe, hvor Nikolaj Carstensen blev matchvinder.

Dermed er Vojens i den grad inde i den spændende kamp om slutspilsplads nummer otte. Trafikken omkring stregen er tæt som det ses af nedenstående. Amager trods det ene point i dag stadig med i slaget om førstepladsen i grundspillet.

Stillingen i Division I her: 

  1. Rødovre 30/66
  2. Hvidovre 27/62
  3. Amager 27/61
  4. Herning 28/61
  5. Aalborg 29/56
  6. Gladsaxe 28/50
  7. Odense 29/48
  8. Herlev 31/43
  9. Vojens 28/39
  10. Esbjerg 28/39
  11. Rungsted 27/21
  12. IK Aarhus 29/20
  13. Frederikshavn 27/18
  14. Gentofte 27/13