Division I: Tre markante Herlev-folk til Gladsaxe

Gladsaxe Ishockey var i år i slutspillet i 1. Division for første gang i mange sæsoner, og allerede nu varsler klubben et nyt angreb på topplaceringerne i den kommende sæson. Træner Jacob Volf lancerer tre nye og fine forstærkninger alle med baggrund i Herlev.

Mest markant er det, at Gladsaxe i den kommende sæson kan præsentere Martin Jørgensen, der i den forgangne sæson har været målmand på 1. divisionsholdet i Herlev.

Lange Jørgensen har tidligere været inde over landsholdet, og kæmpede i sin sidste ligasæson en hård kamp med Trevor Koenig om pladsen som førstemålmand i Herlev. Nu arbejder han videre i 1. divison og rammer forhåbentlig igen en dag Metal Ligaen. Talentet er dertil.

Andreas Koustrup Larsen spillede i fjor 22 kampe med 14 point til følge for Herlevs hold i 1. division, og han har erfaring fra godt 50 kampe i Metal Ligaen. Næste gælder det altså Gladsaxe, og det bliver sammen med Christian Glaas, der har en smule ligaerfaring under vesten.

Til gengæld var Glaas både kaptajn og topscorer for Herlevs hold i 1. division i sidste sæson, så den 21-årige angriber er en markant forstærkning for Gladsaxe i 1. divisionsregi.