Division I: Testsejre til Hvidovre Fighters og Herlev Hornets

Hvidovre Ishockey Fighters kom glimrende fra start i går i sæsonens første træningskamp, hvor Division II-mandskabet fra Sverige, Jonstorp, blev besejret med 4-3.

Efter 26 målrige minutter, hvor de to hold delte seks mål, blev Oliver Bo Andersen matchvinder i slutfasen for Hvidovre.

Klubbens øvrige mål – foran 110 tilskuere – blev scoret af Daniel Nielsen, Marcus Nilsson og Rasmus Hansen. Frederik Jakobsen, der er kommet til fra Rødovre, stod på mål for forstadsmandskabet.

Herlev Hornets, en anden af klubberne i 1. division – ligareserverne for Eagles – vandt 9-5 over et andet division II-hold, Trelleborg Vikings. Hornets skriver følgende om kampen:

– Inden der var spillet 17 sekunder lå pucken i Trelleborgs mål, og med et godt gammeldags udtryk, så Herlev spillerne sig ikke tilbage efter dette mål.

– Første periode med spillet med masser af hastighed og til tider lignede det en tuneringskamp og ikke ”blot” en træningskamp.

– Der var ingen tvivl om, at Herlev-spillerne også skulle vise deres format frem for vores nye træner på 1 division (Conny Johansson) Man kunne tydelig se, at det er sundt med konkurrence om pladserne på et 1. divisionshold.