DIVISION I: Storsejr til Hvidovre i Rødovre, Antonovs med hattrick

Foto: Jesper Skjellerup

Rødovre stod fremragende i kvartfinaleserien mod Herning i 1. division, hvor Vestegns-mandskabet i tre kampe stort set lukkede totalt ned for modstanderne.

Kun enkelt kamp tabte Rødovre med 4-6, men gik ind i semifinaleserien mod Hvidovre med stor optimisme. Den blev foreløbig vendt til mange mål imod og 0-1 i serien i den første kamp, som Hvidovre endte med at vinde med sikre 7-2 i Rødovre Centrum Arena.

Kampens helt store spiller var Nikita Antonovs, der scorede tre gange for Hvidovre. 

Hans første mål blev sat ind allerede efter seks sekunder, altså i absolut første skift i kampen. 

Christian Juhl Thunbo scorede to gange, og Hvidovre så sig aldrig tilbage efter 2-1-føringen i første periode. 

Rasmus Hansen og Anders Schultz – to spillere med stor Metal Liga-erfaring – scorede de resterende mål for Hvidovre, mens Nikolaj Zorko og Marcus Almquist scorede for et ganske fint besat Rødovre-mandskab. 

Det var altså ikke nok i går, men mon ikke nederlaget giver Rødovre ekstra blod på tanden før de to hold mødes igen i morgen i Allan Villadsen Ishockey Arena i Hvidovre.