Division I: Sejre til Hvidovre og Herning i topkampe

728 Vm org

Der var topopgør i både øst- og vest- “conferencen” i landets næstbedste række, 1. Division i aftes. Og det endte i østligaen med en lidt overraskende sejr til Hvidovre, der fik skovlen under topholdet Gladsaxe.

Hjemme i Allan Villadsen Ishockey Arena vandt Hvidovre med 2-1 foran 74 tilskuere. Sebastian Sørensen var på besøg fra Metal Liga-holdet, og han åbnede scoringen midt i kampen. Steffen Schultz satte 1-1-målet – også i anden periode, inden Lukas Ø. Petersen blev matchvinder i powerplay fem minutter før tid.

I vest vandt Herning en kæmpesejr på 9-2 hos Aalborg. Gæsterne førte 3-2 efter anden periode, inden midtjyderne gik målamok i tredje periode, hvor det blev til hele seks scoringer. Slutperioden bød i øvrigt også på et tidligt brusebad til rutinerede Daniel Villadsen.

David Vesterby, Simon Schleicher og Mads Simonsen scorede alle to gange for Herning, der nu er hele 11 point foran Aalborg i toppen af vestserien.

I går vandt Jutland Vikings ligeledes i vest med 7-4 hjemme i Aarhus over bundholdet fra Frederikshavn. Shane Heffernan (2), Ian McLellan (2), Ivan Glavonjic, Kim Sørensen og Simon Bonde scorede målene for Jutland. 105 tilskuere kunne se Christoffer Åkesson blive dobbelt målscorer for gæsterne.

Odense var på besøg i Esbjerg og tog en meget vigtig sejr med 5-3 i Granly Hockey Arena. Den canadiske komet Nikita Mandrik blev dobbelt målscorer for fynboerne, der nu har syv point – men også tre kampe mere – end Vojens i kampen om de fire pladser i slutspillet.

TEAM GP P W L T OTW OTL PSSW PSSL GF GA GD PE PIM SF SA SD

Vest

1 Herning 24 62 20 2 0 0 0 0 2 116 48 68 108 297 713 503 210
2 Aalborg 25 51 16 7 0 1 0 0 1 101 68 33 100 328 737 628 109
3 Jutland Vikings 23 43 13 7 0 1 2 0 0 111 84 27 180 692 803 635 168
4 Odense 25 36 11 11 0 0 1 0 2 88 89 -1 169 553 740 797 -57
5 Vojens 22 29 8 11 0 1 1 1 0 76 87 -11 137 485 428 515 -87
6 Esbjerg 22 28 9 12 0 0 1 0 0 63 64 -1 144 469 529 566 -37
7 Frederikshavn 24 10 3 20 0 0 1 0 0 51 139 -88 126 348 517 864 -347

Øst

1 Gladsaxe 23 56 17 3 0 0 1 2 0 116 38 78 90 261 678 603 75
2 Hvidovre 22 41 12 7 1 1 0 1 0 76 64 12 107 277 706 526 180
3 Rødovre 17 34 10 5 0 1 0 1 0 67 32 35 90 254 554 330 224
4 Herlev/Rungsted 21 28 9 11 0 0 1 0 0 80 85 -5 117 378 533 542 -9
5 Copenhagen 22 28 5 9 0 2 0 3 3 70 81 -11 117 389 509 508 1
6 Gentofte 21 16 2 12 1 1 1 2 2 61 87 -26 133 447 514 675 -161
7 Amager 19 2 0 18 0 1 0 0 0 54 164 -110 173 626 427 696 -269