Division I: Rødovre slog vest-mestrene Herning ud

Vojens Efterskole
Skovby & Kaels
Vojens Efterskole

Herning var suveræne i vest-divisionen i landets næstbedste række, Rødovre sled sig til en fjerdeplads i øst, men i kvartfinaleserien hev Rødovre alle kræfterne og snuheden frem og vandt serien med 3-1 over midtjyderne.

Det blev en realitet i aften, hvor Rødovre vandt 2-1 efter straffeslag i seriens fjerde kamp.

172 tilskuere så et Rødovre-hold, der efter 4-6 i Herning for nylig igen havde fået styr over defensiven. Kasper Larsen scorede 1-0-målet midt i kampen, og den føring holdt frem til lige før anden pause, hvor Emil Bredvig udlignede for Herning.

Tredje periode og overtiden endte uden mål, og så måtte de to hold i straffeslag, hvor Christoffer Frænell satte den afgørende scoring for Rødovre. 

Dermed ryger Rødovre videre til semifinalen, hvor holdet skal ud i et ægte lokalderby mod Hvidovre. I den anden semifinale mødes Gentofte med Vojens, som detroniserede de forsvarende mestre fra Gladsaxe.