Division I: Rødovre overraskede hos Gentofte i overtiden

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard
Vojens Efterskole

Hele 227 tilskuere var på plads i Gentofte i aftes, hvor Rødovre var på besøg i et opgør mellem to kommende slutspilshold i 1. division.

Rødovre har det med at blive farlige frem mod sæsonens afgørende fase, og noget kunne tyde på, at det også bliver tilfældet i indeværende sæson, for gæsterne vandt 2-1 hos topholdet. 

Stillingen var 0-0 helt frem til begyndelsen af tredje periode, hvor Christian Chapman “brød isen” og bragte hjemmeholdet foran 1-0. Han blev assisteret af Jonas Veiby og Emil Birk Christensen. 

Rødovre fik udlignet fem minutter før tid: Det var tyske Horka Sekesi, der satte 1-1’eren, assisteret af Mikkel Eksing. Stillingen holdt den ordinære spilletid ud og så var det altså gæsterne, der fik leveret det afgørende mål i overtid og dermed også vandt bonuspointet.

Det var tre af Rødovres normale Metal Liga-aktører, der denne aften var en tur nede for at spilletid i 1. division, der stod for scoringen. Dennis Christijansen satte målet, assisteret af Frederik Skovby og Lasse Mortensen.

Dermed blev der lagt ekstra spænding ind i topkampen i 1. division øst, hvor Gentofte og Hvidovre kæmper om førstepladsen med Gladsaxe som outsider. 

Hvidovre vandt nemlig sikkert med 6-1 over Odense ligareserver og er nu to point bag Gentofte i toppen. 

Jerry Välipirrti leverede tre point for Hvidovre og blev hjemmeholdets topscorer.