Division I-PO: Perfekt start for Gladsaxe i Vojens

Billeder fra kampen mellem AaB Ishockey VS Gladsaxe Bears. Kampen endte 2 - 1 og blev spillet 2017-11-19

Gladsaxes vindere af øst-divisionen i 1. division kom perfekt fra start her til aften, da det lykkedes at tage fra SE Arena med en sejr på 2-1. Dermed fører Gladsaxe  serien med 1-0.

Over 300 tilskuere var på plads i Vojens i aften, og de kunne se Gladsaxe få den helt perfekte start på kampen med to scoringer i første periode. Efter 12 minutter var det Christian Crone Glaas, der scorede det første mål i slutspillet i 1. division i denne sæson, og fire minutter senere nettede den gamle Vojens-mand Nikolai Damm til 2-0 for gæsterne.

En fair spillet kamp med blot fire udvisninger til hvert mandskab, og et Vojens-mandskab, hvor de nederste spillere fra Metal Liga-mandskabet – bortset fra enkelte aktører – blev skånet for at blive klar til fredagens play in mod Gentofte.

Sønderjyderne sloges dog til det sidste for at få den vigtige føring i serien, men det blev kun til en enkelt reducering. Det var Johannes Røgilds og Rasmus Mohr – to af spillerne med ligaerfaring, der sammen med Thor Stokholm skaffede 1-2-scoringen. 

Det blev kampens sidste, og Gladsaxe-spillerne kunne stige på bussen med udsigt til to muligheder for at afgøre serien i weekenden.