Division I-PO: Hvidovre slog favoritterne

Hvidovres unge løver stormer videre i slutspillet i landets næstbedste række.

I dag var 280 tilskuere mødt op til lokalopgør mellem Hvidovre og favoritterne fra Gladsaxe, der kom bagud med hele 1-5, inden det lykkedes for alvor at respondere for gæsterne.

Sebastian Sørensen og Victor Cubars stod for de to første kasser for Hvidovre, der begge blev sat ind i første periode. Malte Bønløkke satte 3-0’eren, inden Christian Glaas satte Gladsaxe på tavlen for første gang i kampen. Der var spillet knap 27 minutter. 

Det blev 4-1 Hvidovre i det 33. minut ved Anders Bach. 

Slutningen af anden periode var dramatisk. Først bragte Sebastian Sørensen hjemmeholdet på 5-1, men reduceringer af Jeppe Linander Henriksen og Steffen Schultz sendte Gladsaxe tilbage i kampen. 

Dog kunne gæsterne ikke følge op i tredje periode, hvor Jerry Välipirrti lukkede og slukkede kampen to minutter før tid i powerplay.

Spændende om Gladsaxe kan give igen i weekenden, hvor traditionsklubben har to hjemmekampe at gøre godt med fredag og lørdag.