DIVISION I-PO: Gladsaxe spiller sig til matchbold

Vojens Efterskole

Gladsaxe Ishockey har vendt 0-1 til 2-1 i serien mod Hvidovre.

Og efter et par målrige kampe var der i dag lukket ned hos Martin Jørgensen i Gladsaxe-buret, for hjemmeholdet vandt i dag 2-0 i den tredje semifinale. 

245 tilskuere kunne juble over Nikolai Damms 1-0-scoring i slutningen af anden periode, og i begyndelsen af tredje periode lagde Anton Ørsted Petersen til med 2-0-målet.

Det blev endda scoret, mens Gladsaxe havde to mand i undertal. 

Derefter holdt hjemmeholdet buret rent, mens Hvidovre dummede sig i slutfasen med masser af udvisninger, der ødelagde muligheden for en sidste forcering. Blandt andet måtte Sebastian Sørensen ud i fem minutter for en spearing. 

Efter to kampe på to dage venter de to mandskaber nu til fredag med at spille den fjerde kamp, hvor Gladsaxe altså kan afgøre sagerne.