Division I: Jutland Vikings fik store klø i Vojens, Røgilds med fire mål

Foto: Jan Korsgaard

Jutland Vikings var på besøg i Vojens i aftes med Anders Overmark og Mark Müller Larsen som første backpar.

Overmark har tidligere i karrieren fejret store triumfer i SE Arena, men i aftes var der ikke meget at skrive hjem om for den tidligere femdobbelte danske mester, der fik en overhaling sammen med holdkammeraterne.

Vojens vandt med hele 8-2 over Vikings og sendte dermed en besked til østjyderne før det kommende slutspil.

En spiller strålede over alle i kampen.

Hjemmeholdets Johannes Røgilds scorede hele fire gange og var dermed den helt store solist i kampen, hvor 87 tilskuere kiggede. 

Ganske bemærkelsesværdigt kom gæsterne på den korte udebanetur med blot 12 markspillere og gjorde det ikke nemmere for sig selv med to 10 minutters-udvisninger og en game misconduct til Simon Bonde Nielsen. 

Spændende at se med hvilken besætning, Jutland kommer ud til det kommende slutspil med, for østjyderne kommer næppe langt med så få mand på isen over en bedst af fem-serie.

I aftenens anden kamp var Anders Pagh den helt store spiller, da Herning vandt med sikre 7-2 hos Frederikshavn. Pagh scorede tre gange og supplerede med en assist og Herning kan fra førstepladsen i vest se frem til et opgør mod Rødovre i det, der kan blive en yderst interessant kvartfinaleserie. 

Vest

1 Herning 26 61 18 3 0 1 1 1 2 104 49 55 130 368 928 591 337
2 Vojens 28 52 15 8 0 1 1 1 2 102 67 35 144 349 843 711 132
3 Aalborg 27 39 12 13 0 1 0 0 1 94 85 9 144 407 732 734 -2
4 Jutland Vikings 27 37 10 13 0 3 1 0 0 93 94 -1 185 571 698 673 25
5 Frederikshavn 27 29 7 15 0 1 1 2 1 89 131 -42 184 472 641 918 -277
6 Odense 28 23 6 19 0 0 1 2 0 74 127 -53 163 466 618 1010 -392
7 Esbjerg 28 17 4 21 0 0 0 2 1 73 137 -64 159 471 624 864 -240