Division I: Hvidovre vandt sikkert i Herning i topkampen

Vojens Efterskole
Foto: Jesper Skjellerup
Vojens Efterskole

Hvidovre tog videre fra sejren i Aarhus lørdag eftermiddag til Herning, hvor det søndag gjaldt endnu en svær match i 1. divisions grundspil. Og gæsterne fra øst fik en optimal weekend i Jylland.

4-1-sejren i Aarhus lørdag aften blev fulgt op af en sikker 5-2-sejr over Metal Liga-reserverne fra heden.

Hvidovre førte 3-0 efter første periode på mål af Christian Thunbo, Nikita Antonovs og Anders Schultz og afgjorde dermed reelt matchen. Herning formåede i hvert fald ikke at komme tilbage i kampen for alvor.

Sebastian Sørensen satte 4-0’eren i anden periode og først tæt på tredje periode kom Herning på tavlen ved Peter Eg Larsen. 

Mathias Pedersen fik reduceret igen i begyndelsen af tredje periode, men Hvidovre holdt igen. Slutfasen bød på endnu et mål af Sebastian Sørensen, der dermed lukkede kampen definitivt. 

Mange udvisninger til Herning, der fik sendt både David Vesterby og Andreas N. Pedersen tidligt i bad. 

Nederlaget betyder intet for Hernings førsteplads i vest, mens de seks point til Hvidovre i weekenden i den grad var vigtige i kampen om andenpladsen i øst-divisionen, hvor Gladsaxe forfølger HVIK’erne.