Division I: Hvidovre spillede sig op på førstepladsen

Der var inden aftenens runde, lagt i kakkelovnen til et rigtigt spændende møde tirsdag aften. Herlev bød Hvidovre op til kamp og kunne ikke bare sikre sig slutspillet, men måske få en mere appetitlig modstander i slutspillet – selvom det kan føles som pest eller kolera, når man havner uden for top 4.

I aftenens kamp var der hurtigt lagt op til, at Hvidovre ville dominere kampen. Hvidovre bragte sig hurtigt foran og kunne inden udløbet af første periode bringe sig foran 2-0. Herefter gik det slag i slag og inden anden periode var afsluttet, stod det 4-0 til gæsterne fra Hvidovre.

Hvidovre kunne i tredje periode sætte cruise control til, selvom en hver træner nok vil hade, når spillerne gør det. Alligevel virkede det sådan. Og da Herlev ti minutter før tid trak to udvisninger, gav det en fem-mod-tre-mulighed, som satte et flot punktum på en 5-0-sejr til gæsterne.

Faceoff-Online.dk hæftede sig i øvrigt ved, at det var anden kamp i træk, hvor Peter Becher holdte modstanderen fra at score, i øvrigt stærkt assisteret af en ganske stabil backlinje.

Dermed kan Hvidovre indtage førstepladsen inden de sidste vigtige kampe i grundspillet, der afgører hvem der møder hvem i slutspillet. Måske en gentagelse af aftenens kamp?