Division I: Hvidovre med matchbold i dag

Der er garanti for stemning i eftermiddag klokken 17, når fjerde akt af finalen i 1. division skal i gang i SE Arena i Vojens. Onsdag aften havde sønderjyderne alle muligheder for at bringe sig foran 2-1 i serien, men Hvidovres Christian Vaagensø udlignede kort før tid og blev derefter matchvinder i overtiden.

Derfor er det nu Hvidovre, der står med matchbolden i dag. Der er proklameret busser fra Hvidovre og tilskuerne i Vojens skal nok møde talstærkt frem, så formentlig står vi foran en gedigen ishockeyfest.

Spørgsmålet er selvfølgelig om sønderjyderne kan udnytte hjemmebanefordelen i serien mellem to virkelig hårdtarbejdende mandskaber. SønderjyskE med et par ligaspillere og profilerne Thor Stokholm og Daniel Madsen som de spillere, der skal levere varen – mens Hvidovre disker med både unge talenter og så altså topspillere med ligaerfaring som førnævnte Vaagensø, Rasmus Hansen og Anders Bach.

Hvidovre har sit livestreamhold med og transmitterer her:

Og her højdepunkterne fra 3-2-kampen i onsdags via Hvidovre Avis: