Division I: Herning snuppede bronzen

Vojens fører for øjeblikket 1-o i finaleserien over Hvidovre og spiller anden finalekamp i morgen i Hvidovre, og i dag blev det afgjort hvilket hold, der skulle snuppe bronzen.

Det lykkedes for Herning, der i går vandt den første kamp om bronzen med 3-2 i Rødovre og i dag leverede en reel gyser hjemme i Kvik Hockey Arena. Kampen endte 5-5 og dermed snuppede midtjyderne tredjepladsen.

Rødovre var ellers på vej mod medaljen, da Frederik Skovby tidligt i tredje periode bragte gæsterne foran 5-3, men det ville herningenserne anderledes og fik udlignet matchen med to mål på bare 24 sekunder.

Først ved Andreas N. Pedersen og derefter ved Sebastian Ruders, der altså dermed blev en slags bronzehelt for de midtjyske reserveræve.