Division I: Herlev Hornets slog Stars-reserver

En enkelt træningskamp på Sjælland i aftes med to hold fra landets næstbedste række.

Herlev Hornets mødte i aftes Gentofte Stars, og det blev til en sejr til Herlev på 5-1, meddeler Hornets med følgende ord:

“Det var en formtest med et færre antal elitespillere end i de seneste kampe. Vi sad hårdt på spillet i første periode, som vi vandt 4-0. Til gengæld kom Gentofte bedre med i anden periode og fik scoret en enkelt gang. I tredje periode kunne man se, at det var en træningskamp, og at sæsonen ikke rigtig er gået i gang. Vi manglede de præcise pasninger og spilsystemerne manglede på rygraden. Herlev scorede en enkelt gang og vandt 5-1.”