Division I: Gladsaxe: Trænerteam, ni forlængelser og imports på vej

Foto: Jan Korsgaard

For første gang i umindelige tider var Gladsaxe Bears et hold man kunne regne med i landets næstbedste række. Efter mange sæsoner i den absolutte bundregion, kvalificerede bjørnene sig til slutspillet med god nordamerikansk hjælp, ikke mindst af angriberen Cam Spiro, der vel var turneringens absolutte profil.

Hovedtræner var Jacob Volf, og han fortsætter i den kommende sæson i den gerning sammen med Göran Karlström i et cheftrænerteam. Assisterende træner hos Gladsaxe bliver Mads Worm.

Samtidig har Gladsaxe forlænget aftalerne med otte spillere, der i fjor var med til at tegne

Joshua Rye Petersen, Daniel Engelsmann, Mads Thune, Michael Florentz, Ivan Poncuchar, Alexander Andersson, Lenni Grønvall, Nikolai Lunde og Daniel Eberhardt.

– Desuden arbejder vi på igen at få nogle spændende udenlandske navne ind i truppen igen. Vi har kontakt med to spændende unge spillere fra Norge og Tjekkiet, og der kunne også sagtens ske noget via vores amerikanske forbindelser, siger Jacob Volf, Gladsaxe-træner, til FACEOFF.dk.

Gladsaxe sluttede på sjettepladsen i grundspillet og mødte lokalrivalerne fra Hvidovre i kvartfinaleserien. Her vandt Hvidovre serien med 3-0.