Division I: Genftofe klar til finalserien efter ny sejr i Vojens

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard
Vojens Efterskole

Gentofte Stars er klar til finalen i 1. division, der bliver en rent sjællandsk affære.

Stars vandt i eftermiddag for tredje gang på stribe over Vojens IK i semifinaleserien, og den tredje sejr blev også den sikreste – for efter to etmålssejre, lykkedes det i dag at vinde med 5-2 i Frøs Arena, hvor Thor Stokholm ellers formåede at bringe hjemmeholdet foran 1-0 tidligt i kampen.

Mål af Jonas Veiby og Mathias Rugholm fik imidlertid vendt bøtten for Gentofte, og med Nicki Kisum 3-1-mål i anden periode, kom Gentofte for alvor på finalekurs. 

Den kurs fortsatte i slutperioden, hvor det blev 4-1 ved Nicklas Jensen og det var ikke nok for Vojens med Søren Daus reducering. 

Hans mål endte med at blive sønderjydernes sidste i sæsonen, for kampens sidste mål blev nemlig sat ind af Gentofte, der havde Nicki Kisum til at sætte 5-2-scoringen. 

Dermed farvel og tak til Vojens som det bedste jyske hold i slutspillet, mens Gentofte nu altså kan vente på Hvidovre eller Rødovre som potentiel finalemodstander. 

Hvidovre fører 2-1 i serien mod Rødovre.