Division I: Gammel ræv sendte Herning i semifinalen

I næsten 64 minutter blev der ikke scoret i kampen i kvartfinalerne i 1. division mellem Herning IK og Herlev/Rungsted-mandskabet. 

Der var 108 hockeysultne tilskuere på plads i Herning, og de kunne juble for vildt, da overtiden var blot 68 sekunder fra at overgå til straffe.

Så slog rutinen til. Det var nemlig den mangeårige Blue Fox-spiller, i denne sæson fik han ikke kontrakt, Mathias N. Pedersen, der afgjorde for hjemmeholdet, der dermed vandt 2-0 i serien efter to yderst smalle sejre.

Den loyale klubmand sikrede altså Herning en billet til semifinalen, hvortil Gladsaxe og Hvidovre også kvalificerede sig lørdag. 

I dag afgøres det om Rødovre eller Jutland Vikings tager den fjerde plads i semien.