Division I: Amager mister svensk profil

Amager Islanders har mistet en af holdets store profiler fra de seneste sæsoner, den svenske målscorer Jimmi Oor. Den 190 centimeter lange center leverede 57 point i 32 grundspilskampe i sidste sæson, men har nu sagt farvel til Amager og brudt sin kontrakt.

Det er Oors nye klub, Limhamn, i den svenske Division 3, der meddeler, at man har skrevet kontrakt med Oor, der dermed kommer til at spille under den tidligere Metal Liga-profil, Robert Burakovsky.

Burakovsky får dermed mulighed for at bruge de målscorertjenester, som en anden svensk klub i de lavere rækker, Lund Giants, havde inden Jimmi Oor skiftede til Amager. Han nåede ikke at spille ligakamp for Islanders i denne sæson.