Division I: AaB-træner – superkamp af de unge knægte

AaB Ishockey vandt i aftes 5-3 over Frederikshavn IK i 1. division, og det var to debutanter, Christoffer Åkesson og Jonathan Brinkman, der af træner Kasper Haslund Knudsen blev fremhævet som de bedste på holdet.

Om kampen leverer Knudsen følgende kommentar:

– Frederikshavn kom hårdt ud i 1. periode, men vi formåede ofte at spille os fint ud af deres første pres og lave en masse omstillinger. Vi havde overtag i spil, puck og chancer, men perioden endte kun 1-1.

– Som kampen skred frem i 2. og 3. periode, synes jeg at gassen gik lidt af Frederikshavn og de kom ikke så hårdt som 1. periode. Vi blev ved med at have overtag i kampen, men kunne ikke rigtig udnytte vores chancer til mål. Frederikshavns målmand (Nichlas Andreasen) stod en rigtig fin kamp.

– Vi blev heldigvis ved med at tro på at vi kunne vinde også selv om Frederikshavn scorede til 3-3 midt i 3. periode i undertal. Heldigvis gav det pote og vi trak fra til sidst og vandt 5-3. Vi er rigtige tilfredse med sejre. Vores unge drenge spillede en superkamp, lød det fra AaB-træneren.

Næste kamp for aalborgenserne er om uge, når det gælder Odense på hjemmebane.