Det danske U18-landshold for kvinder får endnu en Division IA-sæson

Vojens Efterskole
Vojens Efterskole

Stærkt arbejde af de danske U18-landsholdskvinder, der i går kunne konstatere, at de får endnu en sæson i den næstbedste VM-division. 

Danskerne tabte godt nok tidligt på dagen 1-3 mod Slovakiet, hvor en flot indsats af målmand Cassandra Repstock-Romme gav Danmark chancen for at spille med seks mod fem i slutfasen, men senere på aftenen kunne de unge danskere  juble over forbliven i Division IA, da hjemmeholdet og værterne fra Østrig tabte 1-2 mod Ungarn.

Østrigs nederlag betyder nemlig, at værterne ikke kan indhente Danmark og tage femtepladsen i tabellen, og dermed har Danmarks mandskab hos de unge kvinder for første gang bevaret pladsen i VM’s næstbedste gruppe.

De fire point blev sikret via uafgjort mod Italien og en sejr over Østrig, og danskerne kan spille sig yderligere opad i tabellen i eftermiddag, når det gælder turneringens sidste kamp mod Ungarn. 

Landstræner Bjørn Peters og hans mandskab rykkede i fjor op i Division IA og konsoliderede altså nu pladsen i den næstbedste VM-division.