DEL: Patrick Bjorkstrand stopper i Nürnberg

Foto: Jan Korsgaard

Patrick Bjorkstrand skal på klubjagt i løbet af de kommende måneder.

Den 25-årige allrounder spillede i denne sæson for KooKoo Kouvala i den finske Liiga, inden han skiftede til Nürnberg Ice Tigers for at forlænge sæsonen med et slutspil i Deutsche Eishockey Liga.

Her nåede han semifinalen mod Eisbären Berlin, hvor Nürnberg Ice Tigers tabte i seks kampe, men i dag har klubben offentliggjort, at Bjorkstrand ikke forlænger med klubben.

Lige nu er Patrick Bjorkstrand med det danske landshold, og har allerede nu et så solidt cv på højt europæisk niveau, at han formentlig ikke får problemer med at finde en ny adresse efter sommerferien.