DEL: Mads Christensen på finalekurs

Foto: Jan Korsgaard

Mads Christensen og Red Bull München er tilbage på sejrskurs i DEL-slutspillet, hvor det søndag eftermiddag blev til en 3-1-sejr over Kölner Haie i den tredje kamp i serien, der indtil nu kun har budt på hjemmesejre.

I gårsdagens kamp var Mads Christensen tilbage på rette spor med en enkelt assist og et enkelt plus i plus/minus-statistikken. Danskerens kom på pointlisten efter 27 minutter af kampen i powerplay, hvor Mads Christensen spiller en ganske stor rolle hos München.

Red Bull-mandskabets træner er Mads Christensens tidligere coach fra Eisbären Berlin, Don Jackson, der førte berlinerne og Mads Christensen til flere mesterskaber, og nu er ved at gøre det samme med München.

I den anden semifinale synes tingene at stå helt klart. Her fører Wolfsburg med stensikre 3-0 over Nürnberg, og klarer München skærene ser det altså ud til at blive et nord/syd-opgør i finalen, medmindre Nürnberg leverer et mirakel.