DEL: Christensen opad, Hamburg nedad

Red Bull München-træner Don Jackson har fra sæsonstarten sagt, at han kun har et mål, og det er det tyske mesterskab. Nu tyder noget på, at Mads Christensens coach stille og roligt er på vej til at opfylde første forudsætning, nemlig en plads i slutspillet. Christensen og München vandt i dag 3-2 over Ingolstadt efter overtid og fulgte dermed op på 1-0-sejren i Mannheim fredag aften.

Begge sejre var dog uden danskerpoint, men til gengæld betød de fem point, at Red Bull München nu er oppe på tabellens sjetteplads med 48 point i 29 kampe. De seks bedste i DEL-grundspillet får direkte adgang til kvartfinalerne.

Den anden danskerklub, Hamburg Freezers, tabte 1-5 hjemme mod Wolfsburg trods en assist af Morten Madsen. Freezers svinger noget i sæsonen – det gør mange klubber i den jævnbyrdige DEL – og ligger for øjeblikket på ottendepladsen, hvilket altså giver en plads i pre-playoffs, hvor nummer syv til 10 dyster om to pladser i kvartfinalerne.

DEL-tabellen: 

1. Eisbaren Berlin 28 16 2 1 9 88:76 53
2. Iserlohn 27 12 3 8 4 86:72 50
3. Düsseldorf 28 15 2 0 11 81:71 49
4. Mannheim 31 14 3 1 13 89:82 49
5. Wolfsburg 28 14 2 2 10 89:67 48
6. Munchen 29 11 5 5 8 86:81 48
7. Nürnberg 28 13 3 1 11 84:79 46
8. Hamburg 28 11 3 5 9 73:81 44
9. Köln 27 11 4 0 12 82:74 41
10. Augsburg 28 13 1 0 14 95:99 41
11. Ingolstadt 29 11 0 4 14 81:95 37
12. Straubing 28 11 1 1 15 82:98 36
13. Schwenninger 29 7 3 2 17 85:102 29
14. Krefeld 28 5 2 4 17 70:94 23