Degn: Ikke inde hvor det brændte på

Hernings Kasper Degn var uden undskyldninger efter kampen i går i Odense, hvor et blegt midtjysk hold tabte 0-3 i den anden kvartfinale. Ikke mindst på grund af ineffektivitet foran – og i de lange powerplaysekvenser, der bare burde have givet mål i første periode. I stedet scorede Bulldogs to gange. Degn var med i den herningensiske powerplay.

– Ja, der var vel ikke tale om mere end et par sporadiske skud, konstaterede han tørt.

– Vi skal og kan gøre det langt, langt bedre. Pucken kom bare ikke derind, det blev halve skud, og vi kom slet ikke på de løse pucke. Vi var slet ikke aggressive nok på andenbølgen og kom ikke på returen. De fik hele tiden held med at sende den løse puck ud igen, sagde Kasper Degn.

– Gennemgående var vi nummer to på alting i kampen, og de ville det mere end os. Vi har ikke lavet voldsomt mange mål i sæsonen, og det vi helt bevidste omkring. Men det bliver altså endnu sværere at lave mål her i slutspillet – og ikke mindst mod til at gå ind, hvor det brænder på, lød det fra Kasper Degn.

– Ja, jeg ved godt, at der er mange klichéer lige nu, men de holder jo. Målene bliver sjældent scoret i midtzonen, så vi skal hårdt ind på mål på tirsdag, sagde Degn.
Odense vandt i dag mere effekltiv – fil pukcen – et par procenter mere i nærkampene