Definitivt: Lions brøler i 1. division i næste sæson

Copenhagen Lions melder sig nu definitivt klar til 1. division i den kommende sæson. Det har tidligere været klubbens hensigtserklæring, men nu er det altså endelig besluttet, at den ambitiøse klub spiller i landets næstbedste række, når sommerferien er overstået og Lions spiller i den nye hal i Ørestaden.

En hal, som Copenhagen Lions i øvrigt også kommer til at drifte med fire-fem fuldtidsansatte i spidsen.

– Der mangler nu kun nogle formaliteter hos DIU før vi er helt klar (til 1. division), skriver Lions.

– Det kommer af, at vi i Lions mener, at det er den eneste rigtige vej at gå i forhold til udviklingen af klubben og med den kæmpe interesse der har været, både fra spillere og folk udefra. Vi vil nu arbejde på at blive klar til den kommende sæson, ved at få styrket spillertruppen så den kan begå sig i 1. Division og sørget for at teamet bag holdet er klar, skriver Copenhagen Lions.