Debutant holdt målet rent for Maple Leafs

Toronto Maple  Leafs havde i nat en debutant i målet. Garret Sparks var navnet på den 22-årige amerikaner der fik sin første NHL kamp i nat, da Maple Leafs tog i mod Edmonton Oilers.

Garret Sparks, var perfekt hele aften, da han snuppede alle 24 skud der kom i mod ham, og leverede dermed et shutout i sin første kamp.

Sparks’ storkamp var med til at sikre Maple Leafs en flot 3-0 sejr over de canadiske landsmænd fra Oilers. Kampens store markspiller, var hjemmeholdets James Van Riemsdyk der havde assister på alle 3 mål, i mens Leo Komarov scorede til 1-0 og 3-0 i tomt mål.

Sejre til Rangers og Ducks

Anaheim Ducks var igen uden Frederik Andersen, der dog er begyndt at træne igen, efter hans influenza, da de hjemme mødte Vancouver Canucks med brandvarme Jannik Hansen.

Hansen så igen spilletid sammen med Sedin-tvillingerne, men i nat kom der ikke meget fra den eller hele Canucks holdet.

John Gibson tog alt hvad der kom i Ducks målet og holdt målet rent, for et shutout på 25 skud. Anaheim fik mål fra arbejdsmændene Rickard Rakell, Shawn Horcoff og Jakob Silfverberg, inden superstjernen Corey Perry lukkede kampen ned med 4-0 på en turnover via et breakaway.

Hansen fik kun 13 minutter på isen, med en udvisning og 2 skud på mål til følge. Ingen bemærkninger i +/-.

Rangers havde hjemme i New York besøg af Carolina Hurricanes, som kæmpede bravt, men i sidste ende var det ikke nok, mod det stærke hold fra Manhatten.

Rangers vandt således kampen med 4-3 efter flere føringer undervejs i kampen, på trods af at det var udeholdet som vandt skudstatistikken med hele 36-22.

Derrick Brassard blev first star i kampen, med sit game winning goal til 4-1 og tilføjede en assist på et andet mål.

Natten resultater:

New York Rangers – Carolina Hurricanes 4-3

New York Islanders – Colorado Avalanche 5-3

Toronto Maple Leafs – Edmonton Oilers 3-0

Anaheim Ducks – Vancouver Canucks 4-0

Du kan se højdepunkter fra Garret Sparks flotte debut her: