David Madsen-debut for Växjö i kæde med Røndbjerg

Et af de unge talenter, der banker på til en seniorkarriere på højeste plan, er David Madsen, der til daglig befinder sig i den svenske storklub Växjö Lakers.

Han spiller i den kommende sæson for klubbens J20-mandskab i SuperElit, men banker vel stille og roligt på til sin officielle debut i seniortruppen.

Torsdag fik David Madsen uofficiel debut for Lakers SHL-trup, der spillede sæsonens første træningskamp mod Linköping. Han fik plads i fjerdekæden i kampen mod som Växjö vandt 3-2 efter overtid.

Det var i øvrigt i selskab med Jonas Røndbjerg, der i denne sæson har SHL-kontrakt med Växjö og helt sikkert går efter en fast plads i den svenske liga.

Allerede i fjor fik Jonas Røndbjerg spilletid i både SHL og Champions Hockey League.