Danskerklubberne var uden danskerne

Seattle Thunderbirds fortsætter de gode takter – også uden Alexander True. Den danske forward var ikke med i nattens 4-2 sejr over Victoria Royals, hvor holdkammeraterne Mathew Barzal og Keegan Kolesar stjal spotlyset med hver et mål og to assists.

Petersen så holdkammeraterne tabe med tenniscifre

Calgary Hitmen, med Lasse Petersen på bænken, løb for anden kamp i træk ind i et større nederlag. Med tenniscifrene 6-0 tabte Hitmen ude til Medicine Hat Tigers. Efter 0-0 i første periode trak Tigers fra i anden med 3-0, hvorefter de fortsatte stilen i tredje.

Wildcats vandt uden Pison

André Pison var heller ikke at finde på isen i returopgøret af back-to-back kampen mellem Witchita Falls Wildcats og Odessa Jackalopes. Som i første kampe endte det også denne gang med en smal sejr til Wildcats, der denne gang vandt med 2-1.