Danmarks onde OL-ånd stopper karrieren

Vojens Efterskole
728 Vm org
Foto: Jan Korsgaard

Da Danmarks A-landshold i september 2016 spillede OL-kvalifikation i Minsk i Hviderusland, var der lagt op til en afgørende kamp mellem værterne og Danmark allerede den første aften.

Kevin Lalande havde haft en dårlig optakt til sæsonen, og var ikke i topform, da de to lande skulle mødes. Canadieren havde en speciel historie med sig, eftersom han var en af de første, der lod sig nationalisere og blive hviderusser for at kunne forstærke det Dinamo Minsk-baserede landshold frem til VM på hjemmebane i 2014.

Lalande blev ved – og blev en populær figur i Hviderusland. Og lige nøjagtig mod Danmark den aften, slukkede han de danske drømme med en strålende præstation. Danmark var foran 1-0 og pressede hviderusserne i bund, men Lalande var på pletten. Og leverede 30 redninger og en procent på 93,75. 

Lalande slog Frederik Andersen i målmandsduellen, og han sikrede dermed, at Hviderusland fik en ekstra mulighed for OL-deltagelse, som kiksede dagen efter. Det blev Slovenien, der snuppede den plads. 

Nu har Kevin Lalande spillet sin sidste ishockeykamp, skriver flere hviderussiske medier. En række hjernerystelser har betydet, at han frygter at spille mere ishockey, ligesom han også har store problemer i hofteregionen – og i øvrigt ikke har fået tid til at restituere af ledelsen i Dinamo Minsk og hos det hviderussiske landshold.