Danmark-Letland blev historiens mest sete ishockeykamp

© iShoot.dk

TV2 rykkede, da Danmark fik succes. Og tirsdag aften fik kanalen også selv succes, da seertallet i kampen mod Letland slog alle rekorder og blev den hidtil mest sete ishockeykamp i Danmark på tv nogensinde. Det skriver TV2 selv. 

– Seerinteressen kulminerede tirsdag 15. maj, da Danmark spillede den sidste og afgørende gruppekamp mod Letland – en direkte duel om en kvartfinaleplads. Kampen blev transmitteret på TV 2 og TV 2 PLAY og havde i gennemsnit 519.000 seere og en seerandel på 36 procent blandt alle danskere, lyder det. 

– Da flest så med i kampens sidste minutter, hvor Letland løb med sejren, var seertallet 760.000.

– Dermed er VM-kampen Danmark-Letland den mest sete ishockey-transmission nogensinde på dansk tv. Indtil i går var Danmarks VM-kamp mod Norge i november 1999 den mest sete ishockey-transmission med 310.000 seere i gennemsnit til de tre perioder. I enkelte tilfælde har ishockey-sammendrag på TV 2 haft flere end en halv million seere.