Danmark fik oprejsning – slog Norge 1-0

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard
Vojens Efterskole

Det danske landshold fik ikke en alt for god start under Heinz Ehlers fredag og lørdag. 

Bagud 0-1 mod et svækket polsk mandskab og lidet flatterende spil, inden kampen blev afbrudt i begyndelsen af tredje periode fredag aften. Og lørdag blev det til et 1-2-nederlag mod Østrig efter overtid i turneringen, der blev nulstillet efter fredagens to afbrudte kampe.

Alle hold begyndte dermed med nul point lørdag eftermiddag, og som turneringen skred frem, skulle det vise sig, at Danmark faktisk “bare” skulle have vundet overtiden mod Østrig for at vinde turneringen.

I dag vandt Danmark nemlig 1-0 over Norge i landskamp nummer 82 mellem de to ærkerivaler. Det skete efter den skarpeste danske indsats hidtil i turneringen – og den gav altså bonus.

Det var Martin Højbjerg, der blev matchvinder i en kamp, der først blev afgjort langt henne i slutfasen. 

Patrick Galbraith og George Sørensen delte målmandspladsen og kombinerede altså til et nul mod nordmændene, der lørdag slog Polen med 4-2.

I søndagens anden kamp vandt Østrig med 2-0 over værterne fra Polen og dermed tog Østrig altså turneringssejren.