Daniel Baastrup-Andersen fik svensk J20-sølv med Linköping

Vojens Efterskole
Vojens Efterskole

Han har allerede været med omkring SHL-holdet i Linköping i en rum tid, men Daniel Baastrup-Andersen spiller også med U20-holdet i den store svenske klub. 

Det gjorde han så godt i indeværende sæson, at det for et par weekender siden blev til en sølvmedalje i den svenske J20-Liga.

Linköpings SHL-hold blev kun nummer 12 i grundspillet, men på grund af den tidlige afslutning i grundspillet, fik de bedste junorspillere, som har været tilknyttet SHL-holdet, lov at spille med i J20-slutspillet. 

Linköping og Daniel Baastrup-Andersen røg ind i Final Four og slog Djurgården 1-0 i semifinalen.

Desværre blev det til et 2-4-nederlag mod Modo i finalen, men Daniel Baastrup-Andersen var i den grad en bærende spiller for storklubbens J20-mandskab og var den eneste dansker, der nåede Final4. 

Danskeren var den mest brugte spiller i undertal og blokerede flest skud af alle hos Linköping, og har nu spillet sin sidste kamp som ungdomsspiller. Nu går det løs med en spændende seniorkarriere for den solide back, der altså allerede har været på SHL-is.